Velkommen til HOME-START

Kolding

Vi er rigtig glade for, at du kigger forbi, så vi får mulighed for at fortælle dig noget om den helt særlige magi, der opstår, når vores frivillige familievenner besøger de småbørnsfamilier, der har ønsket vores hjælp.

Hver eneste uge tager en frivillig familieven på besøg to timer i sin helt egen HOME-START familie.

Sammen finder familien og den frivillige familieven ud af, hvad de skal bruge tiden på i lige den uge.

Besøgene i familien kan være ret foranderlige fra uge til uge. Som familie kan man nemlig bede om hjælp til rigtig mange forskellige ting. Bare for at nævne noget af det vi møder mest, får du her en lille inspirationsliste:

  • lege med et eller flere af børnene
  • lægge tøj sammen
  • synge, øve rim og remser
  • lave mad med eller uden børn (også til fryseren)
  • lave puslespil, perleplader, spille Uno
  • tømme opvaskemaskinen
  • gå på legepladsen
  • handle ind
  • gå tur med barnevognen
  • tale med forældrene om det at være forældre
  • læse eller fortælle historier
  • hente barnet eller børnene fra institution
  • lave bålmad, pandekager og kigge på biller

Listen er langt fra fyldestgørende.

Du og din familie kan måske genkende en del af punkterne – enten som noget I allerede gør eller som noget I kunne ønske jer at have tiden til.

Vores frivillige familievenner er som oftest i den situation, at deres egne børn er blevet store eller måske er flyttet hjemmefra. Hvis du overvejer at blive frivillig familieven hos os, genkender du formentlig også listen – præcis som familierne gør det.

Uanset om du og din familie har brug for ekstra hænder eller du er den med de ekstra hænder, så skal I være velkomne til at kontakte os.

Klar til en familie

 

Når du overvejer at blive frivillig i HOME-START Familiekontakt, kan det være en hjælp, at du kender lidt til, hvordan vejen tegner sig fra tanke til handling.

Det første, der sker, er, at du enten deltager i et informationsmøde eller kontakter vores afdeling. Her vil du komme til at tale med en koordinator. De vil gerne høre lidt mere om, hvem du er, og hvilke tanker du gør dig om at være frivillig i HOME-START.

Det næste skridt er, at du får besøg i dit hjem af en eller begge koordinatorer.

Besøget hos dig varer en times tid.

Du får rig mulighed for at stille alle de spørgsmål, du har brug for at få svar på.

Koordinatoren fortæller noget om, hvordan HOME-START støtten virker i praksis.

Hvis du ønsker at være frivillig hos os, skal vi indhente en børneattest på dig.

Det er et lovkrav for alle, der arbejder med børn.

Når alle de indledende øvelser er på plads, kommer du på et 20 timers obligatorisk kursus sammen med andre, der ønsker at være frivillig i HOME-START.

Det er et kursus, der skal forberede dig på forskellige situationer, du vil kunne møde i familierne.

Det er på mange måder noget ganske særligt at komme på besøg i familiens hjem to timer om ugen – uden forudgående kendskab til hinanden. Du vil blive inviteret ind i en familie, som af den ene eller anden grund føler sig pressede.

Vores formål er at støtte familierne til at kunne selv, idet vi efter et halvt års tid afslutter besøgene.

Der vil være brug for dine øjne, ører og hænder.

I høj grad vil der også være brug for anerkendelse, respekt og godt humør.

Hvis du træder ind over fremmede menneskers dørtrin, vil du formentlig opleve, at de har truffet andre valg, end det du har valgt i dit eget liv. Vi bruger en del tid på at tale om lige præcis det på forberedelseskurset, idet vi træder ind i familierne liv og giver støtte i deres hjem.

Når du har bestået kurset, er du klar til at komme på besøg i din helt egen HOME-START familie.

Koordinatorerne gør deres bedste for at sætte familien og den frivillige familieven sammen på en måde, så begge parter får fornemmelsen af, at det er det helt rigtige valg. Samværet bliver på den måde til glæde og gavn for begge parter.

 

 

læs mere

Koordinator

Jette Danielsen
Louise 3
Formand og Børnesikkerhedsansvarlig
Louise Mønsted
Sundhedsplejerske
nyt anders
Næstformand
Anders Petersen
pensioneret lærer
ny Lene L
Næstformand
Lene Lebeck
HS/Arbejdsmiljøpartner
ny dorthe
Kasser
Dorthe Mathiesen
HR- og Udviklingsansvarlig

Bliv frivillig familieven

HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.

Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.

Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
23 hours ago
HOME-START Kolding

HAR DU LYST TIL AT GIVE LIDT TILBAGE? 🐥🐣

Jeg tror - uanset alder, at vi forældre husker tiden med en ny født. På godt og ondt

Baby gråd, søvnløse nætter, bekymringer, mave kneb, utrøstelig, utilstrækkelig, til sidesætte egne behov.
Tanken om “ hvornår bliver det nemmere “

HVAD HJALP DIG?
For mange et et lille pusterum- en pause, det som giver fornyet energi, og som gør at man klare sig igennem dagen.
Ikke alle har et netværk, en nær relation, som kan give det frirum, og derfor er alene om barnet 24/7. Det er hårdt og udmattende 😥

🌷VIL DU VÆRE DEN SOM SKABER ET PUSTERUM?
🌷HAR DU 2 TIMER, EN GANG OM UGEN DET NÆSTE HALVE ÅR?

Kontakt koordinator Jette Danielsen på 40 26 60 66 eller send en mail til kolding@home-start.dk
... See MoreSee Less

HAR DU LYST TIL AT GIVE LIDT TILBAGE? 🐥🐣

Jeg tror - uanset alder, at vi forældre husker tiden med en ny født. På godt og ondt 

Baby gråd, søvnløse nætter, bekymringer, mave kneb, utrøstelig, utilstrækkelig, til sidesætte egne behov. 
Tanken om “ hvornår bliver det nemmere “

HVAD HJALP DIG? 
For mange et et lille pusterum- en pause, det som giver fornyet energi, og som gør at man klare sig igennem dagen.
Ikke alle har et netværk, en nær relation, som kan give det frirum, og derfor er alene om barnet 24/7. Det er hårdt og udmattende 😥

🌷VIL DU VÆRE DEN SOM SKABER ET PUSTERUM? 
🌷HAR DU 2 TIMER, EN GANG OM UGEN DET NÆSTE HALVE ÅR?

Kontakt koordinator Jette Danielsen på 40 26 60 66 eller send en mail til kolding@home-start.dk
Se flere opslag
Informationsmøder

Vi afholder løbende informationsmøder online - så hold øje med vores side på Facebook, hvis du har lyst til at deltage.

Du kan også sende os en mail, så inviterer vi dig til det førstkommende informationsmøde.

Børneloppen

Vi er rigtig glade for, at vi blevet inviteret ind i et samarbejde med Børneloppen.

Det er et rigtig godt koncept med genbrug af alt til og for børn.

Gå gerne på jagt i vores lille stand - nr. 154.

Eller kig dig rundt og se hvad alle de andre fantastiske stande byder på.

Så er det svært at få armene ned

Vi har været enormt privilegerede og vil også gerne her sige TAK til Teknos, Middelfart Sparekasse og Kolding.net for at donere penge til vores arbejde med familier og frivillige.

En kæmpe TAK skal også lyde til de to, der med omsorg og omtanke  for familierne og de frivillige, har indstillet vores afdeling til at modtage donationen fra henholdsvis  Teknos og Middelfart Sparekasse.

Vi planlægger med et lidt større arrangement i forbindelse med frivilligugen, og der kommer donationerne helt til sin ret.

TAK, bare TAK.

Kolding
18-12-2023
Julen 2023
December er hjerternes tid og tiden til at takke dem som har gjort en forskel.
Kolding
06-11-2023
Koordinator seminar og landsmødet november 2023
Koordinatorer fra 14 lokalafdelinger i HOME-START Familiekontakt Danmark mødtes. Landsmødet inkluderede en rekorddeltagelse og en tale om at støtte moderne forældre.
Kolding
25-09-2023
FRIVILLIGHEDSUGE I KOLDING
Kom og mød HOME-START Kolding til Frivillighedsuge
Kolding
22-12-2022
Julen er hjerternes fest - og tid til at sige tak
HOME-START Kolding giver julegaver til deres familevenner, for at fortælle dem, at de er vigtige.

Læs afdelingens årsberetninger

Kontakt os

Lokation:

Junghansvej 121
Location not found